Nyt fra Råstof til Industrien

String Swing sætter swing i Industrien i Aarup

Lørdag d. 1. oktober, kl 20:00

Entre: 125 kr. (Medlemmer: 100 kr.)


String Swing er et københavnsk orkester som spiller musik baseret på sigøjner swing og en stor bunke originalt materiale. Bandets hovedattraktion er sangerinden Alice Carreri, som kom i med bandet for et par år siden. På Strings Swings nye plade "Waiting For the Good Times" er Alice i front - hendes "no nonsense" fortolkning af Bob Dylan's "Things Have Changed" er dømt til at blive en klassiker.

Kun to af String Swings oprindelige medlemmer er stadig at finde i bandet; Jacob Fischer spiller i String Swing mere inspireret af Django Reinhardt, end man kan høre ham i andre sammenhænge.

String Swings grundlægger Søren Siegumfeldt spiller udelukkende på den sjældent hørte C-melody saxofon. Søren skriver bandets originalmateriale og har produceret samtlige String Swing udgivelser.

Bandets elegante swing bliver fuldendt af rytmesektionens konge og dronning - guitaristen Regin Fuglendorff og bassisten Eva Skipper.

"Waiting For the Good Times er String Swings tredie udspil på Stunt Records. De to første "Red Shoes" og "Blues Hat" (featuring accordionspilleren Richard Galliano) modtog adskillige musikalske priser - bl.a. "Bedste Danske Jazz Album i 2004" til Danish Music Awards og ”Bedste Danske Jazz Album 2005” kåret af Jazz Specials læsere og anmeldere.

Strings Swings stil falder i overraskende forskellige publikummers smag: teenager og gamle nisser, jazz freaks og folk som egentlig ikke bryder sig om jazz. Live smitter bandets begejstring sædvanligvis alle, som er tilstede.

Så er du til swing, så er her en dejlig mulighed for swinge med – og mon ikke, at der bliver lavet et dansegulv til de, der ikke kan sidde stille?


PS   Til din orientering, så er der nu kun ganske få billetter tilbage til Johnny Madsen med Knud Møller og Henrik From!

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.