Nyt fra Råstof til Industrien

Endnu eksplosiv aften med Dana Fuchs på Industrien

Torsdag d. 13. oktober, kl 20:00

Entre: 150 kr. (Medlemmer: 125 kr.)


Allerede nu på torsdag d. 13. oktober er der koncert på Industrien i Aarup igen. Denne gang er det med en kunstner, der gav publikum en fantastisk oplevelse, da hun var der for et par år siden. Det drejer sig om den fabelagtige amerikanske sangerinde Dana Fuchs
 

Først og fremmest fyrede hun den af, som det sjældent er set på scenen i Arup, hvor vi ellers har oplevet mange gode aftner. Under sidste del af koncerten stod publikum begejstret op og dansede med. Og koncerten sluttede med at Dana Fuchs med et stort smil udvekslede kram og knus med alle. Det var en særlig uforglemmelig aften med høj energi!
 

Nu er chancen der for enten et dejligt genhør med Dana Fuchs eller for at selv at opleve kvinden, som satte liv i det ellers fredelige Industrien i Aarup. Forestil dig en mere følelsesladet Janis Joplin, som bakkes op af en højere energi-version af den sene-60'er Rolling Stones lyd! Sådan bliver det, når sangerinden fra New York med den store soul/ rock/ bluesstemme - sammen med sit orkester - slår sig løs!
 

Dana Fuchs’ musik ligger helt klart i forlængelse af den store soul og blues tradition fra Aretha Franklin, Janis Joplin og Etta James. Stemmen lever op til forbillederne og hendes selvskrevne sange rummer alt den personlighed, der skal til, for at de bliver vedkommende.
 

Dana Fuchs har med sit band i de seneste par år efterladt et spor af forrygende koncerter efter sig, hvor publikum var ellevilde, og flere taler om ”det bedste show, de har set i mange år”!
Synes du at Beth Hart er god, så skal du bare se og høre Dana Fuchs!
 

Der er lagt op til et brag af en aften på Industrien, når Dana Fuchs og hendes band løfter os ind i deres musikalske univers – og sætter turbo og kant på musikken!

Se lige Dana Fuchs og hendes band her: http://youtu.be/WA1nw-CF_x0

Du kan læse mere om Dana Fuchs på hendes hjemmeside http://danafuchs.com/

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.