Nyt fra Råstof til Industrien

Kraftfuld bluesaften med Working Mojo på Industrien i Aarup

fredag d. 11. november, kl. 20:00

Entre: 125 kr. (Medlemmer: 100 kr.)


  Fredag d. 11. november kl. 20 får Industrien i Aarup besøg af det dynamiske odenseanske bluesband Working Mojo.

Working Mojo har gennem de seneste 18 år opbygget et ry som et storswingende blues-band, der altid formår at levere nogle helt unikke og energifyldte koncerter. Koncerterne er kendetegnet ved, at sveden driver ned ad væggene – og ved bandets særlige indlevelse og kærlighed til bluesmusikken.
 

Grundlaget for Working Mojo’s repertoire er swingende Chicago blues, men i løbet af bandets koncerter gives der også plads til stilmæssige afstikkere – dog uden på noget tidspunkt at svigte den basale bluesgenre.
 

Working Mojo har i årenes løb spillet et hav af jobs på en lang række klubber og spillesteder rundt om i landet, her under senest en udsolgt succeskoncert på Strandlyst i Svendborg! Bandet er desuden fast inventar til de Internationale Bluesdage i Odense.

Working Mojo består i dag af Allan Hviid - kendt som forsanger i The Blues Brothers Souvenir Show - på vokal, Martin Kleiner - et af de oprindelige medlemmer - på guitar, Lars Sørensen på piano og hammond, Anders Vraa på bas - og et andet oprindeligt medlem Thomas Ditlevsen på trommer.
 

Der er denne aften dømt rå og uforfalsket bluesmusik, så det er svært at sidde stille! Vi ved det, for sådan var det, da de for et par år siden spillede en succesfuld og varm koncert her på Industrien!

Kom og få en god aften – og hvis der er plads, rydder vi et dansegulv!!

Se og hør Working Mojo - klik her: http://youtu.be/94igbqGQo7Q

Besøg Working Mojo's hjemmeside - klik her: http:// http://workingmojo.dk/

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.