Nyt fra Råstof til Industrien

På Slaget 12 spiller på Industrien i Aarup

Fredag d. 10. februar, kl. 20:00

Entre: 200 kr. (Medlemmer: 175 kr.)


Fredag d. 10. februar på slaget 20 spiller På Slaget 12 koncert i sin akustiske udgave på Industrien i Aarup.
 

Her vil publikum komme helt tæt på bandet og opleve sange fra Let’s Dance CD’erne, fra Ann-Mette Eltens solo-plader samt naturligvis et udvalg af På Slaget 12’s store danske hits.
 

På Slaget 12 havde 25 års jubilæum sidste år, så det er musikere der på mange måder gennem årene har vist deres værd. Mest kendt er nok Ann-Mette Elten, der ud over at give gruppen sin stemmemæssige profil, også kunne opleves solo på Industrien til en dejlig koncert for et par år siden.
 

På Slaget 12 – akustisk – består her ud over af Ann-Mette Eltens musikalske partner Niels Kirkegaard - som er manden, der skrev musikken til mega-hittet ”Hjem til Århus” – og spiller guitar i orkestret. Henrik Lynbech spiller keyboards – og Sune Thorbjørnsen spiller også guitar.
 

Hvis vi regner Ann-Mette Eltens solo albums med, så har På Slaget 12 gennem de seneste 25 år solgt mere end 1.000.000 albums – og det er vist ikke så ringe end da.
 

Så når vi kommer til koncert med På Slaget 12, så vil rigtig mange af os opleve vidunderlige glimt af den musikalske kulisse, vi har levet vores liv i gennem de seneste mange år. Der vil komme både danske, engelske og amerikanske hits som perler på en snor.

 

Der vil være en god stemning med mulighed for at nynne med på alle de kendte dejlige sange.
 

Med andre ord: Der er lagt op til en koncert fyldt med stemning og nærvær i selskab med et af landets populæreste orkestre, På Slaget 12 i akustisk version.
 

Du kan se et par videoer med På Slaget 12 på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/, så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

Se og hør en video med noget af På Slaget 12’s musik (dog ikke i akustisk version) - klik her: http://youtu.be/8aWYwX4we84

Besøg På Slaget 12’s hjemmeside - klik her: http://www.paaslaget12.dk/

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Medlemskab af støtteforeningen Råstof til Industrien – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof-industrien.dk!

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.