Nyt fra Råstof til Industrien

Sprudlende virtuost, glædesfyldt dansk folkemusik på Industrien i Aarup

 

Fredag d. 23. marts kl. 20

 

Entre: 125 kr. Medlemmer: 100 kr.

 

Trio Mio

Fredag d. 23. marts får Industrien besøg af Trio Mio.

 

I hjertet af Trio Mios musik ligger et brændende ønske om at give nyt liv til dansk/ svensk folkemusik. De spiller musikken på deres egen måde, som gør den til nutidig musik, og de gør det i dyb respekt for den tradition hvoraf musikken er rundet.

 

Trio Mio har i den grad bevist, at dansk folkemusik stadig er sprudlende og i høj grad levende. Man er aldrig helt sikker på hvad der skal ske: Smukke, rolige og luftige melodier bliver afløst af hurtige, uforudsigelige og til tider vilde improvisationer.

 

Men sikkert er det at musikken spilles med intensitet, virtuositet og glæde, som efterlader lytteren åndeløs – og smilende.

 

Trio Mio består af 3 talentfulde musikere: Kristine Heebøll (violin), Nikolaj Busk (klaver, harmonika) og Jens Ulvsand (bouzouki, guitar, vokal). De tre har sammen opbygget en utrolig kontakt på scenen og skabt et åbent musikalsk univers som forplanter sig i kroppen på lytteren.

 

Trio Mio har fået flere Danish Music Awards, for deres musik med det tætvævede sammenspil og den livlige energi.

 

Der venter således publikum en spændende og intens oplevelse med sprudlende virtuost, glædesfyldt dansk folkemusik denne fredag!

 

Du kan se et par videoer med Trio Mio på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Besøg Trio Mios hjemmeside og se flere videoer - klik her: http://www.triomio.dk/ Du kan også bare klikke her - og se et hurtigt nummer!  ;-) 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk , bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

 

Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof-industrien.dk!

Superbest Aarup MHV Development Aarup Bio X Wine a/s
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.