Nyt fra Råstof til Industrien

Paul McCartneys 70 års fødselsdag fejres på Industrien i Aarup med en hyldstskoncert

Torsdag d. 3. maj, 2012 Kl: 20:00

Entre: 175 kr. Medlemmer: 150 kr.

Torsdag d. 3. maj kl. 20 – lige op til Store Bededag - fejrer Kulturelt Samråd, der arrangerer koncerterne på Industrien i Aarup, Paul McCartneys 70 års fødselsdag.

Det sker ved at Repeatles giver en hyldestkoncert.

 

Repeatles har manifesteret sig som Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatlesband og har som det eneste band spillet samtlige Beatles-album live på scenerne rundt omkring i Danmark, Sverige, England, Tyskland og – Grønland.

 

Koncerten vil byde på highlights både fra Beatlesperioden samt en række af McCartneys kæmpehits fra hans soloperiode: Live and Let Die – Band On The Run - Maybe I´m amazed - JET – Let Me Roll It og mange, mange flere.

 

Sanger og guitarist i Repeatles er Peter Smith, som i øvrigt også har udgivet fem solo-albums med eget materiale og medvirket som studiemusiker på mange albums. Asger Ahn er kapelmester, pianist og sanger, Allan Bode er trommeslager, Brian Jensen er sanger og guitarist, og Robert Mulder er sanger og bassist i Repeatles.

 

Med sig har Repeatles denne særlige aften også Per Wium. Per Wium er konferencier og vil fortælle lidt om Paul McCartney - og medvirker desuden på keyboard i flere af sangene.

 

Det bliver således en flot aften, hvor vi vil fejre Paul McCartney og nyde hans sange, som en tak for alle de gode stunder med god iørefaldende musik, han gennem tiden har beriget vore liv med!

 

Du kan se et par videoer med Repeatles på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Besøg Repeatles' hjemmeside og se flere videoer - klik her. Du kan også bare klikke her - og se et hurtigt nummer!  ;-) 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

 

Superbest Aarup MHV Development Aarup Bio X Wine a/s
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.