Nyt fra Råstof til Industrien

Strong Rock and Roll med The Trio from Hell på Industrien

Lørdag d. 19. januar kl: 20

Entre: 225 kr. Medlemmer: 200 kr.

Lørdag d. 19. januar kl. 20 indleder Kulturelt Samråd sin forårssæson med en koncert med The Trio from Hell. Det noget frygtindgydende navn – The Trio from Hell - dækker over tre i virkeligheden ganske flinke fyre Billy Cross, Flemming Ostermann og Mik Schack.

 

Men selv om de tre er både rolige og sympatiske, så spiller de noget ildsprudlende og swingende god rockmusik.

 

Deres repertoire består af al den bedste musik fra Billy’s karriere som soloartist, fra hans tid med Delta Cross Band - og fra Amerikas barndom: autentisk rock, blues, rhythm and blues og country. Ja, de spiller sange fra hele kataloget af "great music", der blev elektrificeret i 50’erne og 60’erne - med den ene lille forskel at The Trio from Hell sætter turboen på, når de spiller, så det lyder som en blanding af Led Zeppelin og Eddie Cochran.

 

Og sådan er det! Ingen andre lyder som dem!

 

Billy Cross er en gudbenådet guitarist – så kort kan det siges! Flemming Ostermann, der i sin ungdom spillede i grupper som Dandy Swingers og Savage Rose – og siden hen med et utal af kendte danske grupper og musikere - ligger en god solid og gyngende bas under det hele. Og radio og TV-manden og musikeren Mik Schack spiller vaskebræt, så det er svært at sidde stille!

 

Så kom og se og hør en Power Trio ... med et vaskebræt! Som de selv siger: - not skiffle but strong Rock and Roll!


Du kan se en video med The Trio from Hell på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ ,så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Besøg Billy Cross's hjemmeside - klik her. Du kan også bare klikke her og hurtigt se et  nummer ...  ;-) 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk , bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

 

Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof-industrien.dk!


Superbest Aarup MHV Development Aarup Bio X Wine a/s
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.