Nyt fra Råstof til Industrien

Mike Andersen spiller hot soul og blues på Industrien

Lørdag d. 2. februar kl. 20 

Entre: 175 kr. Medlemmer: 150 kr

Lørdag d. 2. februar kl 20 er der koncert på Industrien med Mike Andersen med band. Mike Andersen regnes blandt Danmarks bedste soul og blues sangere – og har en karriere, der rækker langt ud over Danmark.

 

Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues- og soulscene med albummet “My Love For The Blues” i 2002, og siden da har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembruds-album “Echoes” fra 2010. Albummet modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot 10. plads af P4's lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.

 

På sit seneste album fra april 2012 har 35-årige Mike Andersen arbejdet og indspillet intenst sammen med en næsten helt ny musikalsk besætning, bestående af en række af de musikere fra det århusianske musikmiljø, som han selv har beundret gennem årene.

 

Det er derfor en stor glæde for Mike at disse musikere har tilsluttet sig hans band og har bidraget med ny inspiration og en ny sound. Med sig på Industrien har han således Mike Andersen, vokal & guitar; Johannes Nørrelykke, guitar; Kristian Fogh, tangenter; Kristian Kold: bas - og Jens Kristian Dam på trommer.

 

Der er lagt i ovnen til en fantastisk aften med svedende blues og soul!

 

Du kan se et par videoer med Mike Andersen på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ ,så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Besøg Mike Andersens hjemmeside - klik her. Du kan også bare klikke her og hurtigt se et  nummer ...  ;-) 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk , bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

 

Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof-industrien.dk!

Superbest Aarup MHV Development Aarup Bio X Wine a/s
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.