Nyt fra Råstof til Industrien

Habadekuk sætter fut på Industrien i Aarup

Fredag d. 8. februar kl. 20

Entre: 150 kr. Medlemmer: 100 kr


Det bliver vildt på fredag d. 8. februar kl. 20. Her får Industrien i Aarup besøg af folk-bigbandet Habadekuk. Du kan forvente hårdtslående horn, heftig violin og medrivende rytmer!

 

Habadekuk – der er et af Danmarks førende folkbands - får dig direkte på dansegulvet. Den kraftfulde blanding af salsa, jazz og folk giver et nyt liv til de gamle legendariske spillemænds dansemelodier.

 

Med en kraftfuld blanding af folk, salsa og big band jazz skyder det ni mand store orkester de gamle melodier ind i det 21. århundrede! Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse og rå sømandssange i en uforglemmelig live oplevelse!

 

Bandet er blevet en garant for energiske og intense koncerter og har allerede begejstret publikum i både Danmark, Polen, Sverige, Norge og Finland. Herhjemme har de bl.a. spillet på Odense Folk Festival, Spot Festival, Danish Music Award Folk og Pumpehuset.

 

Gruppen er en alsidig blanding af musikere fra alle hjørner af den danske musikscene. Alle yderst professionelle og med fest i fingrene - kendt fra en lang række bands. Det drejer sig om: Kristian Bugge på violin; Peter Eget på harmonika; Theis Juul Langlands på klaver; Morten Nordal på guitar; Anders Ringgaard på trækbasun; Jakob Holdensen på trompet: Rasmus Fribo på saxofon; Søren Lund på kontrabas og Rasmus Brylle på trommer.

 

Orkesteret har begejstret publikum i store dele af Europa og Canada. Pressen skriver om gruppen: "Habadekuk er et heftigt band som fortjener opmærksomhed udenfor Danmarks grænser" og "Fantastisk medrivende med brillante arrangementer".

 

Koncerten er sæsonens medlemsarrangement. Derfor kommer medlemmer af vores støtteforening Raastof til Industrien ind for en flad 100 kroneseddel, hvor andre må betale 150 kr. Der er ingen grund til at betænke sig - kom og bliv revet med, når Habadekuk tænder op for musikken og energien!

 

Du kan se et par videoer med Habadekuk på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ ,så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Besøg Habadekukss hjemmeside - klik her. Du kan også bare klikke her og hurtigt se et  nummer ...  ;-) 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk , bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

 

Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof-industrien.dk!

Superbest Aarup MHV Development Aarup Bio X Wine a/s
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.