Nyt fra Råstof til Industrien

Ann-Mette Elten - Soloudspil med potent hjælp


Lørdag d. 10 februar 20.00


Ann-Mette Elten er først og fremmest kendt som forsanger i Århus-bandet På Slaget 12, som slog igennem i 1986.

Da Ann-Mette i sommer fyldte rundte fastslog journalisten Anders Lange i JyllandsPosten baggrunden for hendes gennembrud tilbage i midt-firserne:

Gennembruddet var såre forklarligt: Midt i en hærskare af højspændte, soulprægede, unge sangerinder med fokus på det ekspressive, stak denne modne sangfugl ud med sin rene stemme. Den var trænet i kirkekor, kammerkor, Den Jyske Opera Kors og endog fra ungdomstiden som musikant i Frelsens Hær.

Sideløbende har Ann-Mette imidlertid også kørt en succesfuld karriere som solist.

Hun fik sin debut i eget navn i 1999 med Refrain, en plade med personlige favoritter blandt barn- og ungdommens Giro 413-klassikere i moderne opsætning.

Det var blandt andre sange som Hele ugen alene, Tak for alle kyssene og Snakker med mig selv samt Kai Normann Andersens Der var engang.

Sidstnævnte sang inspirererede til albummet Hot Hot, der udkom i år 2000 med et håndplukket udvalg af kendte og mindre kendte Kai Normann Andersen-sange.

I 2006, få dage efter en totalt udsolgt koncert med På Slaget 12Industrien, udsendte Ann-Mette Elten sin tredie solo-plade Solo, denne gang med helt nye, originale sange, skrevet af nogle af Danmarks allerbedste sangskrivere som Anne Linnet, Anne Dorte Michelsen, Nanna, Elisabeth og Tom Lundén fra Bifrost.

Koncerten på lørdag bliver akustisk, men helt sikkert ikke kedelig. Der er ingen tvivl om, at koncerten vil lægge hovedvægten på Solo, men mon dog at Ann-Mette helt kan sno sig uden om at give et par af de største PS12-hits??

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup
Bibliotek, tlf 64 43 23 43. Vi kan desværre ikke på Industrien tage imod DanKort