Nyt fra Råstof til Industrien

Melanie Dekker tilbage på Industrien i Aarup

Lørdag d. 5. oktober kl. 20.00

Entre: 150 kr. Medlemmer: 125 kr.

Lørdag d. 5. oktober kl. 20, spiller Melanie Dekker på Kulturhuset Industrien i Aarup.

 

Melanie Dekker har spillet hos os før - og med en sådan succes, at vi samme aften lavede en aftale om, at hun skulle komme tilbage - og her kommer hun så!

 

Den canadiske musiker Melanie Dekker er begavet med en smuk sangstemme og evnen til at skrive fængslende numre.

 

Hun kommer fra Vancouver og er repræsentant for den klassiske singer/ songwriter-tradition. Genremæssigt spænder hun over både pop, folk og rock.

 

Dét, der adskiller Melanie Dekker fra mængden, er hendes pragtfulde stemme, der byder på både lethed og ru dybde.

 

Kombineret med en ægte og hjertelig fremtræden deler hun sine følelser og erfaringer med publikum gennem charmerende sange båret af den gode melodi og tekster, som er lette at relatere sig til. Ikke kun “hjerte og smerte”, men også energisk og indsigtsfuld dybde - men stadig iørefaldende serveret!

 

På den anden side af Atlanten har Melanie Dekker optrådt med blandt andre Faith Hill, Chaka Khan, Diana Krall og Bryan Adams, Hun har sunget for præsident Clinton, og hun har skrevet filmmusik og har vundet flere priser.

 

Så glæd jer til endnu en dejlig aften med den musikalske og charmerende sangerinde!


Du kan se en video med Melanie Dekker på Kulturelt Samråds hjemmeside http://www.raastof-industrien.dk/ , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Du kan også hurtigt se en video med Melanie Dekker ved at klikke her!

 

Besøg Melanie Dekkers hjemmeside - klik her.

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk , bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til billet@raastof.


Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio kypergaarden.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.