Nyt fra Råstof til Industrien

M.C. Hansen på Industrien i Aarup

Fredag d. 1. november kl. 20:00

Entre: 150 kr. Medlemmer: 125 kr

 

Fredag d. 1. november spiller singer-songwriter M.C. Hansen med Band på Kulturhuset Industrien i Aarup. Bandet består af Uffe Steen på guitar, Morten Brauner på bas og Jacob Chano på trommer.

 

Forestil dig Bob Dylan spille skak med H.C. Andersen på Neil Youngs veranda. Det er skandinavisk musik i amerikansk forklædning, når det er bedst. Melodisk guitartwang og vokalharmonier. Det er Scandicana!

 

M.C. Hansen markerer sit 10-års jubilæum som professionel musiker med en live-udgivelse optaget på Ebeltoft Gårdbryggeri med bandet.

 

Sanger og guitarist M.C. Hansen holder til på Jungshoved på Sydsjælland, men rejser verden rundt med sin guitar og synger for folk. - Fra The Yukon i Canadas nordvestlige hjørne, over Ohio, Pensylvannia, New York, Tennessee og Texas til de lavtliggende områder i Holland, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien til Vihula i Estland. - M.C. Hansen har spillet koncerter i 11 forskellige lande.

 

M.C. Hansen fortæller i øvrigt, at han under denne turné indsamler folks hemmeligheder, og udgiver de bedste historier på en CD efter jul. Så hvis du har nogle spændende hemmeligheder, kan du trygt komme til denne koncert, og overlade dem til M.C. Hansen og hans band, og nyde den gode musik, de spiller.

 

Der er tale om gedigen musik af den publikumsvenlige slags, udført af professionelle musikere i samspil med en dygtig singer/ songwriter / sang-snedker, der har rejst verden tynd med et glimt i øjet - og sin guitar! 


I kan godt glæde jer!

 

Gør dig selv den tjeneste at se denne video med M.C. Hansen på http://www.raastof-industrien.dk , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!


Du kan også hurtigt se en video med M.C. Hansen med Band ved at klikke her!


Besøg M.C. Hansen med Band's hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio kypergaarden.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.