Nyt fra Råstof til Industrien

Trompetisten Per Nielsen på Industrien i Aarup

Søndag d. 17. november kl: 20:00

Entre: 200 kr. Medlemmer: 175 kr.

Vi har her igen fornøjelsen af at kunne præsentere Per Nielsen - Danmarks mest sælgende instrumentalist gennem årene!

 

Senest han besøgte Kulturhuset Industrien for nogle år siden havde publikum en rigtig fin aften med både smægtende iørefaldende melodier og følsomme trompetballader. Aftenen endte med stående begejstret bifald og flere ekstranumre!

 

Han har 15 CD-udgivelser bag sig, og er med et samlet salg på over 350.000 CD’er Danmarks mest sælgende instrumentalist. Dette salg har udløst ikke færre end 9 Guld og 3 Platinplader!

 

Han medvirker desuden på CD-udgivelser med solister som Bent Fabricius-Bjerre, Lene Siel, Eva Madsen o.a.

 

Per Nielsen spænder musikalsk særdeles vidt. Han har været ansat i Sønderjylland Symfoniorkester i over 30 år. Heraf de 22 som solotrompetist.

 

Per Nielsen turnerer rundt i det ganske land til julekoncerter med bl.a. repertoiret fra jule-CDen "Christmas Joy".

 

Men de fleste kender Per Nielsen for hans fortolkninger af evergreens og lette klassiske stykker - og for lyden af hans gyldne, sprøde og intense trompetspil.

 

Der venter en festlig og flot aften!

 

Du kan opleve en video med Per Nielsen på http://www.raastof-industrien.dk , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Du kan også hurtigt se en video med Per Nielsen ved at klikke her!


Besøg Per Nielsens hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk


SUSSI & LEO spiller torsdag d. 27. marts 2014

Billetsalget til forårssæsonens koncerter starter d. 29. november 2013

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio kypergaarden.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.