Nyt fra Råstof til Industrien

Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensemble

Torsdag d. 23. januar kl. 20:00

Entre: 175 kr. Medlemmer: 150 kr.

Torsdag d. 23. januar kl. 20 åbner Kulturelt Samråd i Aarup musiksæsonen på Kulturhuset Industrien med Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensemble.

 

Lillian Boutté har tidlige sunget på Industrien, hvor vi har lært hende at kende som et muntert menneske og en fremragende og meget velsyngende sanger med en stemme, der går i lige hjertet på publikum. Der er lagt op til et glædeligt gensyn!


Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensemble er et internationalt sammensat band, som spiller jazz, gospel og blues med “New Orleans-sound” og giver koncerter i jazzklubber, kulturhuse, kirker m.m.


Lillian Boutté og Thomas l´Etienne har været fast tilknyttet den amerikanske og europæiske musikscene siden starten af 80´erne. Med de to som gennemgående figurer har musikere fra USA og talrige europæiske lande deltaget i turnéer under Lillian Bouttés navn.

 

Lillian Boutté er født i New Orleans, Louisiana, hvor hun studerede musikterapi på Xavier University of New Orleans. Det blev hurtigt kendt lokalt, at hun var en talentfuld gospelsangerinde, og lidt efter lidt udvidede hun repertoiret med jazz, rhythm & blues og swing. Hun har bla. indspillet plader med Allan Toussaint, Dr. John, Mylon LeFleur, Lee Dorsey og the Olympia Brass Band.

 

I 1986 opnåede Lillian Boutté den store ære officielt at blive udnævnt til sin hjembys musikalske ambassadør - New Orleans Music Ambassador - en titel ingen anden er skænket siden Louis Armstrong! I de senere år er hun blevet så stort et navn, at hun nævnes i sammenhæng med Dinah Washington, Billie Holiday, Aretha Franklin og Mahalia Jackson.

 

Så det er et stærkt navn, der spiller årets første koncert denne torsdag på Industrien - og pas på - det er svært at sidde stille, når de går i gang! ;-)

 

Du kan opleve et par video med Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensemble på http://www.raastof-industrien.dk , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!

 

Du kan også hurtigt se en video med Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensemble ved at klikke her!


Besøg Lillian Boutté & Burich-L’Etienne New Orleans Ensembles hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Medlemskab af støtteforeningen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio Totalbanken
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.