Nyt fra Råstof til Industrien

Hits og godt humør med Sussi & Leo på Industrien

Torsdag d. 27. marts kl. 20.00

Entre: 225 kr. Medlemmer: 200 kr.

Torsdag d. 27. marts kl. 20.00 spiller Sussi & Leo på Kulturhuset Industrien i Aarup.


Alle danskere ved vist hvem Sussie & Leo er - og at de står for fest, farver og godt humør! Og dét ved en hel del nordmænd og svenskere også!


De er de levende legender fra Saltum, der i rigtig mange år - 26 år - hver aften skabte liv på ”Skansen” i Skagen.


Derefter startede de deres eget sted i Frederikshavn, ”Ritz - Hos Sussi & Leo”. Her har de videreført og videreudviklet deres unikke stil og samtidigt underholdt et forrygende antal mennesker.


I 2006 solgte de Ritz videre, men de spiller der stadig. ”Vi var nødt til at prøve selv at drive forretning for at finde ud af, om det var noget for os”, forklarer de og tilføjer med et skævt grin: ”Det var det ikke. Vi opdagede, at vi meget hellere vil være underholdere. At drive en forretning er efter vores mening dybt kedsommeligt”.


Og nu kommer de igen - Sussie & Leo - og underholder os i Aarup. Sidst de var her for nogle år siden, blev det en forrygende aften. Fra den første tone var publikum oppe på mærkerne - og der var liv og glade dage! Og er du til dét - liv og glade dage - og nogle gode hits, man kan synge med på, så er dette festlige arrangement noget for dig!


Du kan opleve en video med Sussi & Leo på http://www.raastof-industrien.dk, så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om! Du kan også hurtigt se en video med Sussi & Leo ved at klikke her!


Besøg Sussi & Leos hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Du kan få rabat - og komme billigere til koncert, hvis du melder dig ind i vores støtteforening Råstof til Industrien. Skriv til medlem@raastof-industrien.dk, hvis du vil melde dig ind! Årskontingentet er på 100 kr. og du får:

  1. 25 kr. i rabat på hver koncertbillet, du køber til dig selv.
  2. Elektronisk nyhedsbrev om Kulturelt Samråds aktiviteter.
  3. Koncertprogrammet leveret til din bopæl.
  4. To medlemskoncerter, forår og efterår, hvor medlemmerne får en ekstraordinær stor rabat, én der fremmer en helt naturlig misundelse. ;-)

Sådan gør du, hvis du ønsker medlemsrabat

Meld dig ind i vor støtteforening Råstof til Industrien og få et medlemsnummer.

Bestil derefter billetter på billet@raastof-industrien.dk, og skriv at du er støttemedlem - og skriv dit medlemsnummer - så får du rabatten.

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio Totalbanken
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk
eller på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.