Nyt fra Råstof til Industrien

Rock’n’roll og boogie woogie på Industrien med bandet
L Wood Joy”

Fredag d. 10. oktober kl: 20:00

Entre: 100 kr. Medlemmer: 75 kr.

 

”L Wood Joy” er et lokalt fynsk rock’n’roll og boogie woogie band. - Måske har du allerede hørt dem på Jazzhus Dexter i Odense.


Bag navnet ”L Wood Joy” gemmer sig tre tidligere musikkonservatoriestuderende Lasse Skov (klaver og sang), Jacob Riis (bas) og Morten Lyngsøe (trommer og kor), der i 2005 fandt sammen om deres fælles glæde ved den musik, der har rod i New Orleans.

 

På en helt unik måde formår trioen at blande rock’n’roll, blues og New Orleans jazz.

Det hele bliver serveret med kærlighed til musikken, spændende arrangementer og knivskarpe klaverfills. Med et friskt pust af unge talentfulde musikere, spilleglæde og masser af energi, kan du som publikum forvente en musikalsk oplevelse, og et show som placerer følelsen af glæde og fest, i hver enkelt publikums hjerte.

 

”L Wood Joy” tager sig kærligt af gamle stjerner som Nat King Cole, Jerry Lee Lewis, Fats Domino, Louis Armstrong og Ray Charles mv. - Med respekt for de gamle mestre, sætter ”L Wood Joy” deres eget musikalske præg på musikken og tilføjer egne nye ideer og arrangementer til gamle hits.

 

”L Wood Joys” seneste album “BoogieRollSwingJazz”, er en lang kærlighedserklæring til netop New Orleans som musikalsk smeltedigel og en påmindelse om, hvad vi har at takke New Orleans for.

 

Så kan du lide sådan noget swingende musik, som det er svært at sidde stille til, så vil du nyde at høre ”L Wood Joy” give den gas!

 

Du kan opleve en video med "L Wood Joy" på http://www.raastof-industrien.dk , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!


Du kan også se en video med "L Wood Joy" ved at klikke her!


Besøg "L Wood Joy"s hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio Totalbanken
Billetbestilling på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup Bibliotek, tlf. 64 74 79 35.