Nyt fra Råstof til Industrien

Dissing og Las med band spiller på Industrien

Fredag d. 7. november kl: 20:00

Entre: 200 kr. Medlemmer: 175 kr.

Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen tilhører den absolutte top indenfor den nye generation i dansk musik. De er oplært hos Povl Dissing, men er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og ekstrem samhørighed har fundet deres helt egen lyd og musikalske univers.


Arven fra den ældre Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd, og Dissing & Las er i disse år i deres livs form som sangskrivere og musikere.


Bandet har arbejdet sammen i snart 10 år. Med og uden Povl Dissing. De har samlet indspillet 6 album, 3 uden Povl og 3 med. Senest “Kig op” med eget materiale og “25 min endnu Live fra 2013” et live album, der blev nomineret til en Danish Music Award.


Det tredie udspil ’Kig op’ udkom i 2013. Lys og lethed var netop det de gik i studiet med. Det nye album skulle være en vitaminrig solskinsdag til hele landet. Og sådan er det faktisk! Og dét er noget af det spændende musik de bringer til Industrien, her hvor vi er på vej mod en mørkere tid! Dissing og Las inviterer, med den største selvfølgelighed, publikum indenfor, og fortællinger og fantasier viser vej gennem aftenens sange. Der bliver grinet og grædt, rocket og rislet.


Bandet, der besøger os på Industrien, består af 6 personer – Rasmus Dissing, sang og keys, Jonas Dissing, sang, akustisk guitar og mundharpe og Las Nissen, der udover sang spiller på El-guitar – desuden af Jesper Elnegaard på trommer, Nikolai Storr på bas og Michael Roepstorff  på hammond orgel og keys.


Under alle omstændigheder er det et stærkt set-up, de møder frem med, så glæd jer til en god aften!


Du kan opleve en video med Dissing & Las med bandhttp://www.raastof-industrien.dk , så kan du selv danne dig et indtryk af, hvad det handler om!


Du kan også se videoer med Dissing & Las ved at klikke her!- eller  her!

 

Besøg Dissing & Las's hjemmeside - klik her.


Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Aarup Antenneforening MHV Development Aarup Bio Totalbanken
Billetbestilling på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup Bibliotek, tlf. 64 74 79 35.