Nyt fra Råstof til Industrien

Kristian Lilholt Band spiller på Industrien

Fredag d. 23. januar kl: 20:00

Entre: 175 kr. Medlemmer: 150 kr.

Som et nyt tiltag åbner vi forårssæsonen d. 23. januar med


Kristian Lilholts storslåede projekt, der kombinerer lyd og video på smukkeste vis og hedder LAND.

 

Udgangspunktet for LAND er 8 store ekspressive landskabsmalerier af billedkunstner Carsten Frank. Med udgangspunkt i malerierne har Kristian Lilholt komponeret nye sange og musikalske forløb, og med originale film over malerierne produceret af Kim Søgaard, der på den fineste måde fortæller en musikalsk og visuel historie om vores LAND, om Danmarks smukke landskaber. - Disse film vises samtidig med at bandet spiller sangene.

 

Ud over Kristian Lilholt består bandet af Ida Friis Virenfeldt, Tine Lilholt, Lasse Jørgensen, Frede Panduro og Jakob Storm Mahler.

 

Kristian Lilholt er en fremragende komponist, hvis musik har en meget sjælden melodisk nerve. Fra de første vinylalbums i 80’erne med fejende flot rockmusik, over 90’ernes flotte, stilskabende instrumentaludgivelser og 00’ernes sange både på dansk og engelsk, til det store projekt: LAND.

 

Cirka halvdelen af aftenens koncert vil være opførelsen af LAND. Resten af koncerten vil være ny og ældre musik fra Kristian Lilholts store bagkatalog af kvalitetssange og instrumental musik.

 

Som de fleste er bekendt med, er nogle af hans bror Lars Lilholts allerstørste hits komponeret af Kristian. Han var en væsentlig medvirkende faktor ved Lilholt Bands vej til toppen af hitlisterne i 90’erne. Han forlod Lilholt Band for 10 år siden.

 

De kommer med et stort set-up - og vi forventer det bliver en helt særlig aften.

 

 

En video med Kristian Lilholt Band kan ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

Du kan også se en video med Kristian Lilholt ved at klikke her! - og ved at klikke her!


                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.


Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Hotel Aarup Kro MHV Development Totalbanken
Billetbestilling på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup Bibliotek, tlf. 64 74 79 35.