Nyt fra Råstof til Industrien

"Songs for Iris" spiller på Industrien 

Torsdag d. 5. marts kl: 20:00

Entrè: 125 kr. Medlemmer: 100 kr.

 

"Songs for Iris" er en københavnsk folk/pop kvartet, men grundet deres nordiske sound kunne man ligeså vel placere dem i enten Irland eller Skotland. Begge lande er foretrukne tourdestinationer for bandet, og deres koncerter dér i 2011 og 2012 viste sig at være så succesfulde, at de vender tilbage på en længere tour i 2015.


Det vil dog være forkert at beskrive Songs for Iris som en traditionel folkgruppe. Musikken er inspireret af både americana og pop, men hvad der virkelig definerer orkesterets lyd er de eksperimenterende vokalarrangementer imellem Heidi Mattssons lyse sopranstemme og de to herrestemmer, Jakob Ambeck Vase og Mads Nyland. Sangernes forenede klang kan noget helt specielt, og akkompagneres smukt af 6-strenget og 12-strenget guitar og af bas og cajon. Torben W. Pedersen spiller på bas.


Songs for Iris har udgivet deres debutalbum her i februar 2015 ”Let’s Begin”, efter singlen ”Less Hollow” udkom i september 2014.


Som publikum venter der dig en stor musikalsk og lyrisk oplevelse. De originale sange byder på både dybe tanker omkring livet og kærligheden med hang til udforskning af det melankolske - og på letsindige og humørfyldte fortællinger. Bandet kommer helt ud over scenekanten, og venskabet imellem medlemmerne skinner igennem i form af de mange anekdoter og til tider drillende provokationer, som sker på scenen.

 

Vel mødt til en af denne sæsons "RåstofKoncerter - Musik på Vej" i Industrien.

 

En video med Songs for Iris kan ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk.


Du kan også se en video med Songs for Iris ved at klikke her!


                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 


Billetter kan bestilles pr. mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid. Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk

Hotel Aarup Kro MHV Development Totalbanken
Billetbestilling på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup Bibliotek, tlf. 64 74 79 35.