Nyt fra Råstof til Industrien

Julekoncert med Trine Gadeberg m. duo 

Torsdag d. 10. december kl: 20:00

Entrè: 175 kr. Medlemmer: 150 kr.      

 

En strålende stjerne med et dejligt nærvær og en fantastisk stemme. Publikum er sikre på at komme i det rette julehumør, når Trine Gadeberg sammen med sine musikere, Carl-Aage Eliasson og Jørgen Heick, (orgel/piano, trompet/flygelhorn og trommer), inviterer indenfor i varmen, til deres hyggelige julekoncert. En julekoncert fyldt med smukke salmer, flotte kendte og populære værker, nyt som gammelt i god blanding fra den klassiske solo til de mere rytmiske toner. Alt kædet sammen med søde anekdoter.

 

Trine Gadeberg er en performer og ideudvikler med en sjælden grad af alsidighed. Som klassisk sanger henrykker hun gang på gang ved sine mange kirkekoncerter, mens hun på den danske showscene får folk til at knække af grin, når hun optræder med det lummersexede ensemble City Singler.

 

Om sommeren kan hun ofte opleves som sanger ved stort opsatte koncerter med symfoniorkestre i duetter med andre store navne, og hun har spillet og sunget sig igennem nogle af de mest populære musicals på de danske teatre. - Og hun formår at spille på hele klaviaturet på den danske revyscene, hvor hun både som skuespiller og forfatter mestrer alt fra traditionel falde-på-halen til syrlig samfundssatire.

 

Men denne gang på Industrien er det en julekoncert hvor trioen også er leveringsdygtig i trestemmig sang, og Trine får med lethed sit publikum til at synge med på et par sange. Man kan slet ikke lade være.


                                                              ------------------------------------------

 

Du kan se video med Trine Gadeberg ved at klikke her!


Trine Gadeberg's hjemmeside - klik her.

 

En video med Trine Gadeberg kan ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

                                                               ------------------------------------------

 

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk