Nyt fra Råstof til Industrien

Bandet Jonah Blacksmith spiller alternativ folk

Fredag d. 3. februar kl: 20:00

Entrè: 130kr. Medlemmer: 105 kr.   

 

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af 7-mands-ensemblet Jonah Blacksmith, drager på en omfattende turne rundt i kongeriget i februar og marts 2017. Og her giver de koncert på Industrien i Aarup som en af de første på turnèen.

 

Den forgangne sommer har budt på et større festivalprogram, som blandt andet inkluderede Roskilde, Smuk-fest, Jelling, Nibe og ikke at forglemme en aldeles mindeværdig afslutning på dette års Tønder-festival, der, ligesom det var tilfældet i fjor, efterfølgende var på alles læber.

 

Foruden en support-tour (m. Allan Olsen) har efteråret 2016 budt på færdiggørelse af det kommende album.

 

Brødrene Alstrup forener deres fædrene og musikalske ophav i konstellationen, Jonah Blacksmith. Sangene og deres udtryk vokser ud af barndommens landsbysmedje på ’udkanten’ af Danmark, hvor bedstefar gav den musikalske arv videre til to, lærenemme drenge. Med Jonah Blacksmith hylder brødrene arven i et lige dele råt, inderligt og moderne country-folk udtryk så autentisk, at selv ekkoet af John Lennons korte eksil på egnen, før de blev født, vinder genklang.

 

To år i træk har de væltet Tønder Festivalen – blandt andet med en koncert, der indkasserede seks velfortjente stjerner i Gaffa.

Nu kommer Jonah Blacksmith til Kulturhuset Industrien og er parate til at give os en uforglemmelig koncert.

 

------------------------------------------

 

Du kan se videoer med Jonah Blacksmith ved at klikke her! og  her!

Deres hjemmeside - klik her.

 

Videoer med Jonah Blacksmith kan også ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

 ----------------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af "Kulturelt Samråd - Musik på Industrien" i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk