Nyt fra Råstof til Industrien

Kulturelt Samråd på gaden med nyt program

Open By Night i Aarup

Fredag d. 30 november kl. 17.00-21.00

Når der fredag d. 30. november er Open By Night i Aarup, så er Kulturelt Samråd også med på gaden med sit nye program for foråret 2007.

Vi stiller vores egen bod/telt op i Bredgade - ud for den nederste halvdel af Super Bests bygning - cirka samme sted som sidst, vi havde en stadeplads i Open By Night i Aarup.

Her kan du forny dit medlemskab af Raastof til Industrien - og hjælpe din nabo eller gode ven eller veninde med også at blive medlem og dermed få nogle af de fordele, som medlemskabet giver:

  • Man får forkøbsret - frem til d. 15 december 2007 - til billetter til alle offentlige arrangementer arrangeret af Råstof til Industrien eller Kulturelt Samråd.
  • Man modtager nyhedsmails om vore arrangementer og eventuelle ekstratilbud.
  • Man støtter, at der overhovedet finder større kulturelle aktiviteter sted her på Højfyn.

Ved vores bod har du mulighed for en god snak med nogle folkene fra Kulturelt Samråd, høre om vores arbejde - og eventuelt lufte nogle af de gode idéer vedrørende arrangementer og aktiviteter, du har gået tænkt på! Samtidigt kan du nyde et glas lun gløgg med lidt sødt til. Og rygtet siger, at der også vil være en lille konkurrence med interessante koncertpræmier.

Så der er lagt op til en hyggelig stund! Ses vi?

Som skrevet ovenfor udkommer vores nye program for foråret 2007 samme fredag - og vi forventer, at det kommer i postkassen hos alle medlemmer af vor postliste fredag morgen med morgenposten! Så glæd dig!

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup
Bibliotek, tlf 64 43 23 43. Vi kan desværre ikke på Industrien tage imod DanKort