Nyt fra Musik På Industrien

Forsalg af billetter til ZIDIDADA og BO EVERS der giver koncert på Industrien i Aarup til efteråret

 

Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk

 

 

Lørdag d. 27. oktober 2018

BO EVERS & GYPSY VENDETTA

 

 

Bo Evers har i selskab med sigøjner-orkesteret Gypsy Vendetta formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik, ved at kombinere sit underfundige folk-univers med den Django Reinhardt’ske gypsy-swing virtuositet.

 

Koncerten vil byde på alt fra ny-klassikeren ”Fred” over tragikomiske ballader og serenader som “Barry White" og "Et dansenummer", til mere eftertænksomme sange som "Hver anden weekend".

 

Bo Evers skriver underfundige sange om alt fra sociale samfundsbetragtninger til intime kærlighedserklæringer, alt sammen serveret i en smagfuld kombination af humor og alvor.

 

Forvent med andre ord en koncert leveret med charme, gnist og alvor, men frem for alt smittende energi, følsomhed og spilleglæde.

 

 

 

Lørdag d. 17. november 2018

ZIDIDADA BAND 

 

ZIDIDADA er et af Danmarks mest leveringsdygtige orkestre, i ørehængere og evergreens.

 

Idag betragter mange ZIDIDADA som bandet, der introducerede danskerne for evig solskin, fest, farver og positive, ja nærmest naive budskaber om at leve livet, gå på vandet og smile til verden.

 

 

Der er ikke mange i de danske stuer, der ikke kan synge med på ”Zididada Day”, ”Prinsessen”,”Happy Fool”, ”Walking On Water”,”Rock My Boat” Osv….

 

 Som Bandet siger “Festen lever i publikum og på scenen, så selvfølgelig kommer den også ned i de nye sange ”.

 

ZIDIDADA, med Jimmy Bacoll i forgrunden, leverer altid præcis det skud positive energi som enhver folkelig samling sukker efter.

 ------------------------------------------

 

Videoer med BO EVERS ses på hjemmesiden: her

 

Videoer med ZIDIDADA ses på hjemmesiden: her

 

 ------------------------------------------

 

Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!

 

Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk  eller på døren på koncertaftenen.

 

Det er foreningen ”Musik På Industrien” der arrangerer koncerten. 

Besøg os på facebook - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/ - og klik på "synes godt om".

 

Medlemskab af støttegruppen – ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@musikpaaindustrien.dk - Eller køb medlemskabet på hjemmesiden her.

 

Musik På Industrien Aarup Antenneforening Møllerens Fond Depotet Vestfyn
Hotel Aarup Kro
Totalbanken
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk