Nyt fra Musik På Industrien

HP Lange Band m. gæst James Loveless spiller blues         

Lørdag d. 6. oktober kl: 20:00 på Industrien

Entrè: 175 kr. Medlemmer af Råstof: 150 kr.

 

 

2018 er jubilæumsår for HP Lange. I 30 år har han været bluesmusiker på landevejen, og er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark.

 

Repertoiret er blevet et mix af sange han selv har skrevet og gamle sange der er samlet op hen ad vejen og gjort til hans egne.

 

Han droppede i sin tid ud af musikstudiet ved AUC for at starte et liv som musiker på landevejen. Han har boet i Louisiana og Mississippi og mødte musik og musikere, der kom til at betyde enormt meget for hans udvikling.

 

I 1995 udgav han sit første album og det er blevet til nu i alt 11 albums i eget navn. At han de senere år er blevet tildelt flere priser som årets bluesmusiker, vidner om en konstant tilstedeværelse.

 

Det er et glædeligt gensyn med HP Lange på Industrien, hvor han før har spillet i forskellige sammenhænge. Denne gang optræder han med band og med en særlig gæst James Loveless.

 

 

 

 

James Loveless har som baggrund sin opvækst i Florida USA, hvor han sang gospel og blues i kirkekor og R&B bands - og hans videre karriere i DK i bla. Shades Of Blue.

 

Denne aften på Industrien vil byde på intime akustiske afdelinger og fuldt band med det sædvanlige energiske mix af Delta blues, gospel og mountain music.

 

 

 

 

Bandet består af:
H.P. Lange: Vocal, guitar - Dave Stevens: Kontrabas - Jens Kristian Dam: Trommer - Niels Bonefass: Banjo,fiddle - James Loveless: Vocal.

  ------------------------------------------

 Se deres hjemmeside - klik her.

 Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her.

 

 ------------------------------------------

 

OBS OBS OBS

Mindekoncerten for Kim Larsen på DR1 søndag d. 7. oktober kl. 19.30, vises på det store biograflærred på Kulturhuset Industrien i Aarup.

Gratis adgang.

Der kan købes øl, vin og vand.

Overskuddet fra barsalget doneres til Kræftens Bekæmpelse.

Arrangeres i samarbejde mellem Aarup Bio og foreningen Musik På Industrien.

 

 ------------------------------------------

Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!

 

Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk  eller på døren på koncertaftenen.

 

Det er foreningen ”Musik På Industrien” der arrangerer koncerten. 

Besøg os på facebook - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/ - og klik på "synes godt om".

 

Medlemskab af støttegruppen – ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@musikpaaindustrien.dk - Eller køb medlemskabet på hjemmesiden her.

Musik På Industrien Møllerens Fond Hotel Aarup Kro Depotet Vestfyn
Hotel Aarup Kro
Totalbanken
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk