Nyt fra Råstof til Industrien

Musikalske legekammerater på Industrien

Everybody's Talking

Lørdag d. 26. januar kl. 20.00

Entre: kr 200

Everybody's Talking - alias Billy Cross, Lars Maasbøl og Jimmy Colding giver koncert i på Industrien. Det hele startede i >ididada’s tour bus, hvor Jimmy og Lars havde soundtracket til filmen Midnight Cowboy siddende i cd spilleren….

Efter utallige seancer på hotelværelser rundt om i landet, med guitar og fællessang, hvor ynglingssangen fra Midnight Cowboy blev spillet om og om igen, opstod ideen om at lave et band der kun skulle spille gode sange….

Forbindelsen mellem Zididada og Billy Cross, er ikke umiddelbart synlig, men kom i stand fordi Lars kendte Billy og foreslog at de skulle spørge ham.

I foråret 2001 mødtes de tre musikere så for at dyrke deres fælles interesse; den gode sang….

Mødet var så inspirerende at, et halvt år efter var trioen Everybody’s Talking parat til at drage ud på spillestederne og underholde det danske publikum med en håndfuld omhyggeligt udvalgte sange.

Sidenhen er det blevet til en lang række vellykkede arrangementer rundt om i det ganske land, hvor publikum har kunnet nyde den afslappende atmosfære, som spreder sig i lokalet, når Everybody's Talking indtager scenen, og inviterer folk med indenfor i det, som trioen kalder for ”vores dagligstue”, hvor smalltalk, anekdoter, meninger, forskelligheder, pludselige indskydelser og musik går hånd i hånd !

Everybody’s Talking udmærker sig ved deres helt unikke fortolkninger af kendte og mindre kendte sange, arrangeret efter alle kunstens regler for vokal, kor og selvfølgelig…. guitarer i alle afskygninger.

Stilistisk spænder Everybody’s Talking’s repertoire over et bredt spekter af Country, Blues, Pop, Rock og Jazz ...

Billetter kan stadig bestilles på Billetlugen", på mail billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup Bibliotek, 64 43 23 43

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup
Bibliotek, tlf 64 43 23 43. Vi kan desværre ikke på Industrien tage imod DanKort