INDRA med jazz trio
Fredag d. 15. februar kl: 20:00
Entrè: 140 kr. Medlemmer af Råstof: 115 kr.

INDRA - amerikansk soul/jazz sangerinde med band gæster Kulturhuset Industrien på fredag.
Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore er uden tvivl én af de stærkeste soul-gospel-americana-jazz stemmer, vi har haft i Danmark. Hun er blevet sammenlignet med bl.a. Ella Fitzgerald.
Historien om INDRA begyndte i 2006, da den danske saxofonist Benjamin Trærup på en tur til USA mødte den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore - og de har siden dannet par både musikalsk og privat.
Musikalsk set er der stærke rødder i den amerikanske musik med kraftig inspiration fra både soul, gospel, blues, R&B, americana, jazz og roots.
INDRA har fundet ind til en lyd og et samspil der er ganske unik. Saxofonist Benjamin Trærup, bassist Thomas Sejthen og trommeslager Knut Finsrud er alle store musikalske kapaciteter på deres instrumenter, og koncerten er en oplevelse i international topklasse.
Med 4 albums i bagagen, hvoraf det nyeste hedder “Carry My Heart" - som var nomineret til en DMA Jazz 2018 - drager INDRA og bandet rundt i DK i vinteren og foråret 2019 - hvor de nu blandt andet gæster Industrien.
Repertoiret indeholder både egne sange og nye personlige fortolkninger af bl.a David Bowie, Pink Floyd, Steely Dan og Duke Ellington, inkl. sange fra det nyeste album “Carry My Heart".
Se deres hjemmeside - klik her.
Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her.
------------------------------------------
Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!
Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk eller på døren på koncertaftenen.
Det er foreningen ”Musik På Industrien” der arrangerer koncerten.
Besøg os på facebook - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/ - og klik på "synes godt om".
Medlemskab af støttegruppen – ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@musikpaaindustrien.dk -
Eller køb medlemskabet på hjemmesiden her.
|