Nyt fra Råstof til Industrien

Hjertegribende viser fra vinden

Sofia Karlsson

Torsdag d. 28. februar kl 20.00

Entre: kr 200


Sofia Karlsson er en af Sveriges mest interessante sangerinder, som flere og flere danskere får ørerne op for. Forrige år vandt hun Danish Music Award for bedste udenlandske sangerinde. Samme år vandt hun i øvrigt også en svensk Grammy for sin forrige plade "Svarta Ballader", der lå et helt år på Svensktoppen..

I år er hun nomineret til en Danish Music Award for "Årets Udenlandske Album" for hendes seneste cd-udspil, der hedder "Visor Från Vinden". I Sverige vandt hun her i 2008 en Grammis (sådan staves det i Sverige) for "bästa Folkmusik/ Visa" og "Manifest priset" i kategorien "Folk/ Visa". Så det er en særdeles anerkendt kunster, der kommer på besøg her i det Højfynske.

Sofia Karlsson har for længst fået status som Sveriges nye store visesangerinde med sit bud på hvordan svensk visesang også kan lyde. Mange af sangene på hendes seneste cd er kendt fra den svenske sang og visetradition. Det drejer sig blandt andet om sange af Bellmann, Taube, Wiehe og Forsell. Der ud over er der selvfølgelig også nye sange med.

Sofie Karlssons stemme har rod i den svenske musiks folkesjæl, der hvor den er mest smuk og gribende, og hun tilfører sin musik et personligt præg - samtidigt med, at hun rammer noget universelt, som vi alle kan genkende og nyde.

Sofia Karlsson optrådte med succes på både Strib Vinterfestival og Odense Folkfestival i 2007. Så hvis alt går som det plejer ved Sofia Karlssons koncerter, så venter der publikum på Industrien en stor oplevelse med en solist og en gruppe musikere, der har begejstret publikum rundt omkring i hele Skandinavien med deres intense og flotte samspil og melodier.

Vi har lavet en lille "mini-hjemmeside" med nogle billeder af Sofia sammen med en smagsprøve på "Jeg spelar før livet", et af numrene fra hendes sidste album. Du kan besøge siden og opleve Sofie i billeder og lyd ved at klikke på denne sætning.

Ud over sin hjemmeside www.sofiakarlsson.com har Sofia også som næsten alle andre kunstnere en side på MySpace.com, hvor du kan lytte til mange af hendes vidunderlige visefortolkninger.

Du kan også finde adskillige fremragende filmklip med Sofia på YouTube.

Billetter kan stadig bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk eller købes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup
Bibliotek, tlf 64 43 23 43. Vi kan desværre ikke på Industrien tage imod DanKort