Nyt fra Musik På Industrien

Singer-Songwriter Festival - på Sanggårds Plads i Aarup

Lørdag d. 25. juli fra kl. 11 - 17

 

Entrè: GRATIS

 

 

”Musik På Industrien” arrangerer Aarup Singer-Songwriter Festival 2020.

 

Det sker lørdag den 25. juli fra 11.00 - 17.00.

 

På Sanggårds Plads, lige overfor Kulturhuset Industrien, Bredgade 73-75 i Aarup.

 

Efter coronatiden har vi behov for at komme ud at opleve live-musik og kultur igen.

Vi håber rigtig mange får lyst til at komme og nyde dagen sammen med os.

 

Festivalen bliver lidt anderledes denne gang, da vi skal overholde reglerne for antal publikummer.

Der vil være opsat stole til de første 300.

 

Vi har sammensat et program for dagen der gerne skulle opfylde manges ønsker. Der er både landskendte og lokale singer-songwritere blandt de optrædende. Men kendetegnende for dem alle er, at de er dygtige og engagerede musikere.

 

 

Første navn på festivalen er Claus Dencher, lokalt boende på Fyn. Når Claus Dencher spiller sine sange, befinder man sig i et varmt tekst- og lydunivers, som spænder bredt over folk, blues og pop. Hans musik betegnes som ”poetisk pop”.

 

Vi kender Paul Eastham som forsanger i det britiske folk-rock band Coast. De har turneret flittigt i DK, og i 2018 gav de koncert på Industrien. Paul har nu slået sig ned på Sydfyn og optræder med sine sange solo på festivalen. Nogle vil også huske ham fra Singer Songwriter Festivalen i 2017.

 

Daniel Jul er en ung spirende sangskriver med begge ben placeret i den nordjyske muld. Han er et stort talent for traditionel dansk sangskrivning. Som sangskriver og musiker er han ærlig, jysk og nede på jorden. Daniel Jul er en mester i velskrevet poprock.

 

Joby Fox, er sangskriver, musiker, komponist og fortæller. Oprindeligt fra Belfast i Nordirland.  Han betragtes som en af Nordirland's levende legender. - Joby har spillet med Pligten Kalder (Torben Steno / Johan Olsen) på deres 2019 tour i Danmark. Joby er nu flyttet til Silkeborg med sin danske familie.

 

Azilda Kaputu er en 23-årig sanger og sangskriver fra Holstebro, som med sine velkomponerede sange blander soul og pop i bevægende fortællinger fra hendes hverdag. Azilda kender vi fra X-Factor i TV, som hun vandt sammen med sin søster som gruppen EMBRACE i 2016. - På scenen i Aarup bliver Azilda bakket op af guitarist Jens Vestermark og bassist Søren Østergaard Pedersen.

 

Festivalen afsluttes med Ivan Pedersen, dansk musiks ”Grand Old Man”. Han er kendt som frontmand i Backseat, medlem af Sing Sing Sing og optræder med sit nuværende band ”Danmarks Næstbedste Trio”. Han optræder solo her på festivalen. Efter sine mange år på scenen er han stadig spillevende ”Med Hjertet Udenpå” (bog- og sangtitel).

 

 

 

 

"Musik På Industrien" vil sørge for stole til de fleste. Der vil være mulighed for at købe drikkelse og noget at spise på pladsen.

 Glæd jer til en fantastisk dag fuld af god musik på Sanggaards Plads i Aarup – hvor der er gratis adgang!

 

Du kan se en video med de forskellige kunstnere på dette link: her via vores hjemmeside.

 

 

Efterårets koncertprogram - begrænset antal billetter til salg


 

Programhæftet udsendes og udleveres omkring Singer Songwriter Festivalen d. 25. juli.

 

På grund af coronasituationen er der indtil videre begrænsning på, hvor mange publikummer der må være i salen, da der er visse afstandskrav. Vi kan sælge ca. halvdelen af det antal der kan være i salen.

 

Vi håber meget på, at der inden den første koncert - d. 19. sept. med Jimmy Jørgensen - vil være ændrede regler så vi kan fylde salen.

 

Vel mødt til live-koncerter på Industrien - efter en lang lang pause.

 

 

------------------------------------------

 

Tjek efterårets koncertprogram på Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk

 

 Billetter til koncerterne købes direkte på hjemmesiden - eller på døren på koncertaftenen.

 

 ----------------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

 

Assens Kommune Hotel Aarup Kro
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk