Nyt fra Musik På Industrien

To bands "Select Captain Trio" og "Morten Christensen & Band Uden Navn" - spiller 1 sæt hver

Onsdag d. 12. maj kl: 20:00

Entrè: 150 kr. Medlemmer af Råstof: 125 kr.

 

Som et led i genåbning af spillestedet, tilbyder vi vort publikum to bands på samme aften. Begge bands er danske der komponerer egne tekster og melodier.

 

 

Det ene band er med Select Captain, der de seneste år være det musikalske alias for sanger, sangskriver og guitarist Kristian Gaarskjær.

 

 

Hans projekt er nu blevet udvidet til en duo med producer, sangskriver og multiinstrumentalist Søren Vestergaard som den anden halvdel, og sammen har de skrevet og indspillet albummet Comes in Waves - Der udkom oktober 2020.

 

 

Teksterne på det nye album er meget personlige og nærværende, og kredser bl.a. om Kristians hidtidige mangeårige kamp med depression, angst og et medfølgende hashmisbrug, men det er samtidig smukke sange, som har et endeligt glimt af lys og optimisme i horisonten.

 


Med sig på denne aften har de trommeslager Johannes Gissel der fuldfører et spændende trio set-up, med en særegen lyd.

 

 

 

 

 

Det andet band denne aften, er Morten Christensen & Band Uden Navn

 

 

Efter flere år som engelsksproget sangskriver og frontmand i det hårdtspillende rockband WRONG SIDE OF VEGAS og anmelderroste Dirty Old Town, besluttede Morten Christensen sig for at kaste sig over det danske sprog i sin sangskrivning: ”Jeg har åbnet mit hjerte og sangene er væltet ud”.

 

 

Morten Christensen udgav i april 2019 sin første ”EP” på dansk som markerede startskuddet for en ny retning i hans karriere. Han var for sin EP indstillet til nomineringer i 3 kategorier til GAFFA prisen 2020.

 

 

Morten Christensen har nu i foråret 2021, udgivet sit første fuldlængde album ”Hvor Alting Begynder”. 

 

 

”Band Uden Navn” ledsager Morten Christensen til denne koncert. De formår at skabe den helt rigtige gribende og intense lydkulisse til hans smukke sange.

 

 

 

 

 

 

Se Select Captains facebook side - klik her.

 

Se Morten Christensens facebook side - klik her.

 

Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her.

 

Køb billet: her

  

 

 

 

OBS OBS OBS

 

På grund af coronasituationen er der indtil videre begrænsning på, hvor mange publikummer der må være i salen på Industrien. Det begrænsede antal billetter, sælges efter først til mølle princippet.  

 

Der er krav om mundbind, undtagen når du sidder ned.

 

Som ved alle andre indendørs arrangementer for tiden, kræves der et coronapas/negativ corona test der er mindre end 72 timer gammel.

 

  -------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!

 

Det er foreningen ”Musik På Industrien” der arrangerer koncerten. 

 

Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk  (mpia.dk) eller på døren på koncertaftenen.

 

FACEBOOK: - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/

 

RÅSTOF: Medlemskab af støttegruppen ”Råstof” koster 100 kr. årligt.

Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter.

Assens K og Kunstfond Hotel Aarup Kro Spacer Hvid
Bryggeriet Vestfyn
Spacer Hvid
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk