Nyt fra Musik På Industrien

Dodo Gad synger Benny Andersen 

Tirsdag d. 19. oktober kl: 20:00

Entrè: 225 kr. Medlemmer af Råstof: 175 kr.

 

DODO synger Benny Andersen – fortolker Svantes viser

 

 

Er du til Jazz, Bossanova og ”Svantes Viser”. Så skulle du finde vejen forbi Kulturhuset Industrien i Aarup på tirsdag. 

 

Kan Svante være en kvinde? Det spørgsmål og andre observationer om kvindelige Svanter´s genvordigheder, kan du får svar på, når du er til koncert med Dodo og hendes fortolkninger af Benny Andersens “Svantes viser”. - Med sange som: Skvalderkål Blues, Svantes Sorte Vise, Svantes drikkevise og Svantes lykkelige dag. 

 

I 2009 stødte Dodo ind i Benny Andersen i forbindelse med et projekt for Unicef, hvor Benny og Dodo optrådte sammen.  Efter utallige opfordringer og en længere proces, udkom i 2011, det første soloudspil fra Dodo i form af CD-en ”DodoBennyBossa”. Dodo var faldet pladask for Svante visernes humoristiske sortsyn, som musikalsk talte helt naturligt, ind i Bossanovaens melankolske og jazzede tone. 

Siden har hun, ind imellem sit arbejde med Dodo & the Dodos, optrådt med et udvalg af de klassiske Svante viser fra hendes første solo CD.


Med sig har Dodo følge af: Jeppe Holst (guitar), Jens Rud (bas, percussion).  

 

Det bliver en aften i bossanovaens tegn, i Benny Andersens tegn og i kvindelige Svanters tegn! 

 

Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her.

 

Køb billet: her

 

 

PS Dette er sæsonens medlemskoncert. Det betyder medlemmer af Råstof får 50 kr. i rabat. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------

Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup! 

Det er foreningen ”Musik På Industrien” der arrangerer koncerten.  

Billetter: købes via Musik På Industriens hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk  (mpia.dk) eller på døren på koncertaftenen.

FACEBOOK: - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/

RÅSTOF: Medlemskab af støttegruppen ”Råstof” koster 100 kr. årligt.

Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter. 

Assens K og Kunstfond Hotel Aarup Kro Spacer Hvid
Bryggeriet Vestfyn
Spacer Hvid
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk