Nyt fra Råstof til Industrien

Real Time

Koncert på Industrien

Lørdag d. 27 september, kl 20:00

Entre: 100 kr


Jeg har checket det, og der kommer ikke ret meget i fjernsynet på lørdag. En over 40 år gammel James Bond film på DR1 og en kavalkade over TV2 gennem de første 20 år.

Med rene ord er der ikke andet end redigerede genudsendelser til at fylde prime time en lørdag aften i september.

Så hvorfor ikke bruge aftenen på et suk fra det skotske højland??

Kom til koncert og få en levende oplevelse med hjem i sjælen.

Gruppen Real Time blev dannet i 2001, og den har i sine få leveår formået at etablere sig som et rigtig populært koncertband.

Kernen i gruppen er skotterne Kenny Speirs og Judy Dinning.

Kenny Speirs spiller guitar og synger, og Judy Dinning spiller guitar og bodhran, og med sin smukke fyldige stemme synger hun de fleste af gruppens sange.

Judy Dinning er også en dygtig sangskriver, hvilket vi vil få at høre til koncerten.

Kenny Speirs kommer fra Galashiels nær den skotske grænse. Han begyndte forholdsvis sent at spille. Faktisk var han 18 år, før guitaren fik tag i ham. De første år spillede han i rockbands, men langsomt skiftede han til folkemusikken. Før Kenny Speirs var med til at danne gruppen Real Time, spillede han i flere år i John Wright Band.

Ud over Judy Dinning og Kenny består gruppen nu af den meget dygtige unge violinist Iain Anderson og keyboard-spilleren Tom Roseburgh

Kender du ikke musikken ??

Det er da ikke slet noget problem. Den har du høre (og se) her eller her eller (det allerbedste klip)her

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller på Aarup
Bibliotek, tlf 64 43 23 43. Vi kan desværre ikke på Industrien tage imod DanKort