Dana Fuchs med band
Lørdag d. 15. oktober kl: 20:00
Entrè: 250 kr. Medlemmer af Råstof: 225 kr.

Gensyn med Dana Fuchs på Industrien
Den amerikanske sangerinde fra New York, Dana Fuchs, har ikke bare en rå og energisk stemme af samme kaliber som Janis Joplins.
Musikalsk placerer hun sig i naturlig forlængelse af den store soul- og bluestradition, fra Aretha Franklin, Janis Joplin og Etta James, som hun tilfører en uforlignelig kraft og attitude hentet fra rockmusikken.
Hvis du har været til en Dana Fuchs koncert, så ved du, at der her venter en ekstraordinær oplevelse.
Stemmen lever op til forbillederne og hendes selvskrevne sange rummer alt den personlighed der skal til, for at de bliver vedkommende.
Dana Fuchs kan være lige så dybtfølt, sårbar og mild på scenen, som hun kan være kraftfuld. Teksterne er personlige og tilstedeværelsen på scenen er intens.
Sidste gang Dana Fuchs besøgte ”Musik På Industrien” væltede hun nærmest huset og blæste os allesammen omkuld - da hun med sit band leverede sumpet og larmende bluesrock, alt imens hendes hårrejsende vokal og lange krøller hvirvlede rundt i luften.
Dana Fuchs udgav sit nye album i april/maj 2022 - som vi sikkert vil få at høre til koncerten på Industrien 15. oktober 2022.
Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her
Køb billet: her
-----------------------------------------------------------------------
KOMMENDE KONCERTER:
Lørdag d. 22. oktober er der Børnekoncert med "Rosa fra Rouladegade" kl. 14 på Industrien
Du kender hende fra DR TV serien om et fantasifuldt kage-bageri, og om glæden ved at give og ved samvær på tværs af generationer. - Rosa bor i et hjemmebagt kagehus i Rouladegade. Glæd jer til at møde Rosa i virkeligheden, hvor du vil opleve det hele som du har set i TV.
Læs mere, køb billet her
Søndag d. 30. oktober: Den populære duo Jane & Shane vokser til unik trio
Jane & Shane er kendte og elskede i hele landet for deres duo-koncerter. Men ved særlige lejligheder inviterer de en speciel musikalsk legekammerat med til deres koncerter.
Ved denne koncert får du chancen for at opleve Jane & Shane som trio, når de tager tangent-troldmanden Dan Hemmer med sig på en kort turné til udvalgte spillesteder, hvor Industrien er en af de heldige.
Læs mere, køb billet her
------------------------------------------------------------------------------------------
Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!
Arrangør ”Musik På Industrien”.
HJEMMESIDE: mpia.dk
FACEBOOK: - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/
RÅSTOF: Medlemskab af støttegruppen ”Råstof” koster 100 kr. årligt.
Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter
|