Edgelarks - britisk folkemusik
Lørdag d. 12. november kl: 20:00
Entrè: 150 kr. Medlemmer af Råstof: 125 kr.

Bag ved navnet Edgelarks gemmer sig den britiske duo Phillip Henry og Hannah Martin.
I 2014 vandt de prisen som Best Duo ved BBC Radio 2 Folk Awards.
De flytter grænserne for folk-genren og kombinerer påvirkninger - af så forskellige genrer som indisk, klassisk og amerikansk blues - med deres britiske traditionelle rødder og originale sangskrivninger, for at producere en lyd som ingen anden.
Phillip Henry er en eminent slide-guitarist og en fremragende mundharmonikaspiller, der også bringer beatbox og vokal ind i duoens musikalske landskab.
Hannah Martin er en fabelagtig sangerinde med en fantastisk stemme. Derudover bidrager hun på banjo, violin og tenorguitar.
Duoen er et dygtigt sangskriverpar og spiller overvejende egenkomponerede numre - selvom rødderne umiskendeligt er plantet i den engelske folkemusiktradition.
På scenen stråler deres spilleglæde og indbyrdes musikalske forståelse tydeligt igennem, og de varierer stemningsfulde, nærmest drømmende numre med medrivende sange, hvor inspirationen fra blues, reggae, beatbox m.v. kommer til udtryk.
Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her
Køb billet: her
-----------------------------------------------------------------------
KOMMENDE KONCERTER:
Fredag d. 18. november: Micky Skeel
Micky’s første store kommercielle succes blev skabt da han var medlem af gruppen, PULS, gennem mega-hittet, “Dope” med Ole Henriksen. Her var Micky kun 20 år gammel og på rekordtid turnerede han på størstedelen af Danmarks natklubber og festivaller i 4 år.
Herefter udgav han som soloartist “Kys Ham Nu” der gik guld og hittede stort på både radio og streaming. Samt ikke mindst hittet "Kære Julemand" fra 2021.
Læs mere, køb billet her
Lørdag d. 26. november: Julefrokostkoncert - Shubiforsjov - kl. 21
Shubiforsjov har på rekordtid bevist, at de er Danmarks ultimative Shu-bi-dua hyldestband: Med en stemme, der lyder fuldstændig som Michael Bundesen, står Claus Pedersen i front godt bakket op af 5 toptunede musikere, der har spillet på alt fra Skanderborg Festival til Tivoli og Bakken. Med stor dedikation er Sjubiforsjov gået til opgaven om at hylde Danmark nationalorkester Shu-bi-dua eller i folkemunde: Shubberne.
Der er stadig få billetter, både til julefrokost på kroen med koncert på Industrien - eller til koncerten alene.
Læs mere, køb billet her
------------------------------------------------------------------------------------------
Vel mødt til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup!
Arrangør ”Musik På Industrien”.
HJEMMESIDE: mpia.dk
FACEBOOK: - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/
RÅSTOF: Medlemskab af støttegruppen ”Råstof” koster 100 kr. årligt.
Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter
|