Musik Midt i Aarup

Familie- og Singer Songwriter Festival
på Sanggaards Plads
Lige midt i Aarup
Lørdag d. 29. juli kl: 13:00 til ca. 20:30
Gratis adgang
Den 29. juli 2023 vil der være fest, farver og masser af musik på Sanggaards Plads, Bredgade - Midt i Aarup.
Det er "Musik På Industrien" der arrangerer.
Det bliver en spændende dag med et mix af Børnekoncert - Singer Songwritere - og Tributebandet The Boss.

PROGRAM
Kl. 13.00 Børnekoncert med Moussa Diallo
Kl. 14.00 Barrow Duo
Kl. 15.15 LALOU - duo
Kl. 16.30 Kasper Buch
Kl. 18.00 The Boss - Tribute to Springsteen
Efter børnekoncerten vil der være kreativ aktivitet for børnene.
Galleriet vil tilbyde børn at male et lille maleri.
Der vil også være mulighed for at købe nogle forfriskninger - mad og drikke.
Deltagerne i programmet:
Moussa Diallo
Moussa Diallo er født i Frankrig, opvokset i Mali, bor i Danmark og optræder over hele verden. Udover at være musiker og komponist er Moussa Diallo en fremragende historiefortæller, der tilbyder magiske og musikalske forestillinger specielt for børn. Moussa er højt kvalificeret til opgaven som far til fem - og han er i virkeligheden selv et stort barn.
Barrow - alias Mikkel Bøggild
Fire år efter den DMA-nominerede “Like a Home” er den aarhusianske producer, sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Mikkel Bøggild igen pladeaktuel med folkrockkvintetten Barrow - CD'en "Crowded Room".
Barrow har spillet på Industrien flere gange og er derfor kendt af huset.
LALOU alias Steffie Kristensen
Oplev sangskriveren Lalou og Jens Vestermark med både følsomme ballader og livsbekræftende musik. Lalou har bygget sit helt eget musikalske univers op af elementer fra pop, RnB, jazz og Electronica. Pt er Lalou i fuld gang med sit andet solo album, som forventes at udkomme ultimo 2023.
Kasper Buch
Kasper Buch spiller som duo til Festivalen 2023. I øjeblikket tournerer den unge Tøndermusiker rundt med sine nye sange fra sit næstkommende album som forventes udkomme i år. Det har været et travlt år, hvor Kasper og band har turneret det meste af landet rundt på deres forårstour, mens Strib Vinterfestival allerede startede festivalsæsonen ud i februar. Tønder festival er helt klart den der har formet ham til den han er i dag som musiker.
The Boss - Tribute to Springsteen
"The Boss" er et Bruce Springsteen hyldestband, der kommer langt ud over scenekanten.
Bandet spiller 2 x 60 minutter - fra kl. 18 til ca. 20.30.
Glæd jer til en fantastisk dag fuld af god musik på Sanggaards Plads - Midt i Aarup – hvor der er gratis adgang!
Yderligere information om festivalens optrædende og videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: HER
-------------------------------------------------------------------------------------------
Arrangør ”Musik På Industrien”.
HJEMMESIDE: mpia.dk
FACEBOOK: - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/
|