Nyt fra Råstof til Industrien

Allan Taylor på Industrien

Tirsdag d. 28. april, kl 20:00

Entre: 120 kr


En aften med Sangernes sangskriver

På tirsdag får vi på Industrien i Aarup besøg af en af de store engelske sangskrivere: Allan Taylor.

Det er ikke tilfældigt, at Allan Taylor ofte bliver kaldt sangskrivernes sangskriver, og at en række internationale kunstnere har indspillet hans sange. Det gælder Fairport Convention, De Dannan, Dick Gaughan, Nana Mouskouri og Hannes Wader for blot at nævne nogle få.

I 30 år er han blevet anset som den fuldendte kunstner; en sangskriver med litterær ynde, hvis troubadouragtige fortællinger bygger på den realisme om hverdagens ukendte helte, som ellers ikke bliver fortalt.

Når der kommer nyt med Allan Taylor så er der mange som automatisk kigger efter hvornår han så spiller i nærheden. Turneplanen er nu helt på plads og Allan Taylor kommer rundt i Danmark i foråret, ligesom i de foregående mere end 20 år, hvor han konstant har besøgt Danmark. Denne gang kommer også til Aarup.

Både når man ser frem og tilbage i tiden, er der få kunstnere, som kan viderebringe deres livserfaring på en så elegant måde. Hans sange er baseret på et langt livs rejseaktivitet; altid observerende på gennemrejse, hver sang er en livsbekræftigelse, som en historie fortalt over en drink i en bar.

Hver sang har en integritet, som fortæller dig, at den kommer fra det virkelige liv; personerne i sangene kommer til live, som personer du kender - og stederne i sangene bliver lige så kendte, som om du var der i går. Som Allan siger ved begyndelsen til hver koncert "Sæt jer tilbage og nyd rejsen".

Og dét er det, vi vil, for en koncert med Allan Taylor er en næsten eventyrlig oplevelse, hvor han skaber et intenst og fortroligt rum, hvor han med sin fine medrivende sangstemme fortæller sine historier i en dejlig iørefaldende musikalsk indpakning. For ud over at være en fantastisk singer-songwriter er han også en rigtig dygtig guitarist.

En koncert med Allan Taylor går lige til hjertet!

Du kan høre prøver på Allan Taylors musik på hans Myspace-side

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.