Nyt fra Råstof til Industrien

Tannahill Weavers på Industrien

Lørdag d. 31. oktober, kl 20:00

Entre: 100 krr


Tannahill Weavers er et af Skotlands førende og mest populære traditionelle orkestre, hvis blanding af de smukke skotske melodier, medrivende rytmer og humoristiske små anekdoter, gør en koncert til en både hyggelig og berigende oplevelse.

Orkestret har over 30 års pladeudgivelser og turnevirksomhed i bagagen og er nærmest en institution indenfor skotsk folkemusik.

Guitaristen og sangeren Roy Gullane har sammen med fløjtespilleren Phil Smillie været med fra starten, mens bouzukispilleren Leslie Wilson og violinisten John Martin har været med i over tyve år. Sækkepibespilleren Colin Melville er kommet med indenfor de sidste par år.

Instrumenterne er akustiske, men de fem musikeres samspil og musikalske energi, gør mødet med dem til en ’elektrisk’ oplevelse, som rummer alt det bedste fra den keltiske musiktradition - blide ballader, medrivende jigs og reels og flot flerstemmig sang ... kom og få en god oplevelse!

Du kan høre prøver på Tannahill Weavers musik på deres Myspace-side

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.