Nyt fra Råstof til Industrien

Tim Lothar på Industrien

Fredag d. 22. januar, kl 20:00

Entre: 80 kr


God gedigen delta-blues på Industrien På fredag d. 22. januar får Industrien i Aarup besøg af bluesmusikeren Tim Lothar.

Med sig har han sin guitar, sin stemme og et solidt rytmisk fodtramp – og et par håndfulde swingende og iørefaldende delta-blues sange.

Delta-blues’en bringer os tilbage til rødderne. Denne bluesform har i lighed med andre bluesformer navn efter sit oprindelsessted, nemlig Mississippi flodens delta. Det er et område, der var præget af stor fattigdom og isolation fra omverdenen, og delta-blues’en anses derfor for at være den bluesform, der mest ligner de afrikanske rødder til bluesmusikken.

Tim Lothar er en musiker, der har opnået stor anerkendelse for sin musik. Både når det gælder hans fortolkninger af de traditionelle sange og når det gælder hans egne sange, der falder så fuldstændigt ind i stilen og traditionen, at de forekommer at være originale.

Tim Lothar har i de senere år turneret meget – og har besøgt mange lande med sine stærke sange, og dybt personlige fortolkninger af de gamle bluesklassikere.

Tim Lothar har modtaget to Danish Awards. Dels én for ”Årets Blues Navn 2008” og dels én for ”Årets Danske Blues Album 2009”, så det er speciel og dygtig musiker, der besøger Industrien denne aften, og som skal tage tråden op efter den forrygende bluesaften i efteråret med Hans Theessink.

Tim Lothar går på scenen kl. 20, og der venter publikum endnu en rigtig god aften fuld af swingende og udtryksfulde blues sange.

Du kan høre prøver på Tim Lothar' musik på hans Myspace-side

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.