Nyt fra Råstof til Industrien

Sussi & Leo på Industrien

Lørdag d. 6. februar, kl 20:00

Entre: 200 kr


På lørdag får Industrien i Aarup besøg af 2 kendte entertainere, der siger om sig selv:

” Vi bliver kaldt kitch... Vi bliver kaldt kult... Vi bliver kaldt dårlig smag... og vi bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo... Vi er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark ..”

og de fortsætter med at stille følgende spørgsmål:

”.. Alt det her kan jo ikke være sandheden... ikke på en gang i hvert fald, men hvad er sandheden så?”

Det drejer sig selvfølgelig om Sussi og Leo, som de fleste af os nok har en mening om – og mange elsker at hade og tale nedsættende om.

Nu bliver der mulighed for selv at tjekke dem ud her i Aarup, få syn for sagen – og måske aflure hvad der er sandheden om Sussi og Leo, hvis en sådan sandhed findes!

Meget er der blevet sagt om Sussi og Leo, deres shows og deres musik i tidens løb, men én ting er alle enige om: Sussi og Leo forstår at skabe en fest!

Så der bliver fest på Industrien, når Sussi og Leo på lørdag spiller op med gode gedigne hits. Og mon ikke også, at vi får deres specialudgave af ”Smoke On The Water”.

Der venter en sjov og fornøjelig aften med et par ikke helt almindelige, men meget folkelige, kunstnere med et kæmpe repertoire på Industrien denne aften.

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.