Nyt fra Råstof til Industrien

Nalle Trio

Lørdag d. 13. februar, kl 20:00

Entre: 160 kr


Ja, det er Rock Nalle, der besøger Industrien på lørdag.

Han er om nogen én af dem i dansk musik, der har den rigtige rock/soul/ blues stemme.

Talentet har han jo haft fra fødslen i generne – og den særlige blues-feeling er kommet gennem et hårdt liv. Nalle har som få levet the blues!

Hans comeback på den danske musikscene var der næppe nogen, der havde troet mulig! Men Nalle er lavet af et særligt stof – og kom igen til glæde for alle os, der berøres af hans dybtfølte musikalske udtryk og fantastiske historie!

Med sig på Industrien har Nalle guitarvirtuosen Henning Kaae fra Svendborg og sin mangeårige samarbejdspartner og producer, Ivan Sand. Repertoiret er hentet fra de fire plader med trioerne ”Theessink, Nalle & Møller” og ”Ken ”Omar” Dykes, Magic Slim og Nalle” - tilsat en række af hans gamle hits, men stilen er mere rendyrket hen mod akustisk blues.

Ingen kan som Nalle levere en live-optræden med så stor følelse og intensitet, så der venter publikum på Industrien en varm og god oplevelse med god iørefaldende musik serveret professionelt, stærkt og med nerve!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.