Nyt fra Råstof til Industrien

Jan Monrad & Mogens

Fredag d. 26. februar, kl 20:00

Entre: 200 kr


Jan Monrads morsomme og musikalske soloshow – sammen med musikdirektør Øyvind Ougaard – kommer til Industrien i Aarup på fredag d. 26. februar.

Her i 2010 kan Jan Monrad se tilbage på 40 år som en sjov mand i latterens tjeneste på Danmarks mange små og store scener.

Sammen med sin mangeårige makker Søren Rislund, har Jan Monrad begejstret og moret det ganske land - ikke mindst når han er trukket i den blå kittel med sin herlige Mogens-figur.

Søren Rislund fylder i år 60 og tager derfor et års ældreorlov. Jan Monrad er et for aktivt menneske til at kunne ligge underdrejet i så lang tid, så han tager derfor en tur solo rundt til de danske klubscener.

Jan Monrad er en ener indenfor dansk underholdning.

Med sit lune og sine lidt skæve humoristiske synsvinkler forstår han, at perspektivere tingene sådan lidt på hovedet - lidt frækt og lidt sort - så det er vanskeligt ikke at komme til at grine.

I showet på Industrien indgår en perlerække af Monrads sjove monologer, ligesom der selvfølgelig også bliver lejlighed til at hilse på Mogens.

Der er nogen, der siger, at latter er sundt – og direkte helbredende.

Under alle omstændighed er denne aften med Jan Monrad på Industrien en fantastisk lejlighed til at have brugt lattermusklerne … og på den måde er der vel tale om en form for motion, som de fleste af os kan nyde at være med til!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.