Nyt fra Råstof til Industrien

Colum Sands & Claire Byrne

Fredag d. 26. marts, kl 20:00

Entre: 100 kr


Fredag d. 26. marts får Industrien i Aarup besøg af den irske singer-songwriter og historiefortæller Colum Sands.

Colum Sands besøgte også Industrien for godt 1½ år med sine søskende i den kendte legendariske irske gruppe The Sands Family.

Colum Sands er en fantastisk sangskriver og historiefortæller. Det kan man høre på scenen, hvor sangene og fortællingerne er i centrum.

Colum Sands optræder med egne tekster og musik. Hans tekster er meget fortællende og poetiske med iørefaldende melodier.

På scenen er Colum en meget levende underholder. Nogle kalder ham en irsk udgave af Niels Hausgaard.

Derudover er han en glimrende musiker og spiller flere instrumenter, bl.a. banjo, guitar og violin.

Colum Sands er ikke kun singer-songwriter og historiefortæller – han er også forfatter og har udgivet en bog, og så er han studievært på BBC i programmer om folkemusik. Det har indbragt ham en ”Livin Tradition Award”.

Med sig på Industrien har han en af Irlands fineste instrumentalister nemlig Claire Byrne.

Claire Byrne er eminent på tin whistle, og så er hun anerkendt som en af Irlands fremragende eksponenter for, hvad der er muligvis er den mest komplekse af alle musikinstrumenter: the uilleann pipes. Hendes beherskelse af dette smukke instrument og den rene tone og det glidende i hendes spil skal høres.

Kombinationen af lyden af hendes instrumentalspil og Colum Sands stemme og eget akkompagnement - og den indlevende måde hun spiller på - gør denne koncert med Colum Sands og hans sange til en meget speciel og intens oplevelse. Så publikum har virkelig noget at glæde sig til!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.