Nyt fra Råstof til Industrien

Dana Fuchs Band

Fredag d. 9. april, kl 20:00

Entre: 100 kr


Forestil dig en mere følelsesladet Janis Joplin, som bakkes op af en højere energi-version af den sene-60'er Rolling Stones lyd!

Sådan bliver det, når Dana Fuchs - sangerinden fra New York med den store soul/ rock/ bluesstemme - besøger Industrien i Aarup fredag d. 9. april.

Hendes musik ligger helt klart i forlængelse af den store soul og blues tradition fra Aretha Franklin, Janis Joplin og Etta James. Stemmen lever op til forbillederne og hendes selvskrevne sange rummer alt den personlighed, der skal til, for at de bliver vedkommende.

Dana Fuchs har med sit band i de seneste par år efterladt et spor af forrygende koncerter efter sig, hvor publikum var ellevilde, og flere taler om ”det bedste show, de har set i mange år”!

Ud over sit store musikalske talent har Dana Fuchs en skuespillerkarriere blandt andet som Sexy Sadie i Julie Taymor- filmen "Across the Universe".

Her giver hun Beatles-sangene vitaminer og kant! Hun var også selvskrevet til at spille den syngende Janis Joplin i Randall Myler's musical "Love, Janis", hvor hun med sin fantastiske stemme udfyldte rollen til fuldkommenhed.

En koncert med Dana Fuchs er en heftig oplevelse. Hun fyrer den bare af. Synes du at Beth Hart er god, så skal du bare se og høre Dana Fuchs! Der er drive til forskel.

I marts måned har Dana Fuchs erobret Tyskland. Du kan se masser af prøver på kraften i hendes performance på www.youtube.com. Det sparker r..

Der er lagt op til et brag af en aften på Industrien, når Dana Fuchs og hendes band løfter os ind i deres musikalske univers – og sætter turbo og kant på musikken!

I morgen, torsdag d. 8 april, anmeldes Dana-koncerten på Rytmeposten i Fyens Stiftstidende. Læs den. Vi er slet ikke i tvivl om, at Dana Fuchs nok skal nedlægge Stiftens udsendte.

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Skal dit logo stå her?
Så kontakt info@raastof-industrien.dk
Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.