Nyt fra Råstof til Industrien

Rockdrengene Backseat Boys giver den gas på Industrien i Aarup

Fredag d. 15. oktober, kl 20:00

Entre: 175 kr. (Medlemmer: 150 kr.)


Der bliver åbnet for godt og solidt strengespil fredag d. 15 oktober kl. 20.00, når Industrien i Aarup får besøg af Backseat Boys.

Hvis du tænker: Hvem er Backseat Boys? Så er det vist nok at sige, at sangeren hedder Ivan Pedersen - og er ham den lange, der var med i gruppen Laban, og som har forgyldt mange andre kunstneres sange med sin fantastiske vokal.

Backseat har været en del af den danske rockscene siden 1991 og har spillet på utallige spillesteder, festivaler og har udgivet seks cd’er siden da. Og her i 2010 er Backseat stadig at finde i den bedste del af dansk rock, og de arbejder for tiden på nye sange og laver masser af koncerter.

Backseat er som altid en fest garanti for rock’n’rollere med hang til spade - og med Ivan Pedersen i spidsen, går man aldrig galt i byen til en Backseat koncert.

Helge Solberg er bandets klippefaste norske bassist og en fremragende korsanger og ved siden af ham står Lars "Mitch" Fischermann, der spiller rocktrommer og også synger kor. Søren Jacobsen er bandets musikalske indpisker og guitarist - og Ole Boskov, der er en talentfuld multiinstrumentalist, er bandets nye keyboardspiller.

Alt i alt er der tale om en super gruppecocktail af folk med en rette indstilling, kunnen og attitude.

Backseat Boys er musikalsk håndværk, der holder – og som det er svært at sidde stille til!

Det skal opleves!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.